
Rusmiddelpolitik
Formål
At medvirke til forebyggelse af børn og unges brug af såvel lovlige som ulovlige rusmidler (øl, spiritus og euforiserende stoffer).
Mål
At ingen børn og unge under 16 år i forbindelse med sportsaktiviteter indtager/anvender rusmidler. Forældre skal trygt kunne sende deres børn til sportsaktiviteter. Denne politik er ikke gældende ved fester arrangeret af BfK, da bestyrelsen finder at ansvaret her er forældrenes og BfK overholder gældende lovgivning omkring salg/udskænkning af alkohol.
Handleplan
Sport og rusmidler hører ikke sammen og især ikke når man er under 16 år. Bestyrelsens holdning er derfor, at der ikke før, under og efter sportsaktiviteter må indtages alkohol på hold hvor der er aktive deltagere under 16 år.
Brug eller besiddelse af euforiserende stoffer tolereres ikke og medfører øjeblikkelig bortvisning fra klubben uanset alder.
Vores instruktører/trænere skal gå foran med et godt eksempel.
Ved brud på ovennævnte forbeholder bestyrelsen sig ret til, at rette henvendelse til det pågældende medlem.
Såfremt medlemmet er under 16 år, rettes der henvendelse direkte til medlemmets forældre.
Ved gentagelse ekskluderes medlemmet uden yderligere varsel.
Vedtagelsesdato
Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 27.04.2006. og senest revideret på bestyrelsesmøde d. 24.4.2025.